Afholdt d. 30.okt. 2023 i Bryndum Forsamlingshus.
25 meldt til spisning forud for generalforsamlingen.
21 deltog i generalforsamlingen
- Ordstyrer: Mogens Brandhøj. Referent: Berit Vindbjerg. Stemmetællere: Theodor, Valdemar og Clara.
2. Formandens beretning:
Da bestyrelsen ikke kunne få kalenderen til at gå op, så havde vi generalforsamling for 2022 i starten af året.
Årets første og eneste arrangement var fælles fastelavn med BSGI og Plejehjemmet Landlyst.
Der var tøndeslagning på plejehjemmet til stor fornøjelse for beboerne på stedet.
Man var delt op to grundet stor tilmelding, så halvdelen forblev i den lille hal på skolen. Der var lavet en lille bod med salg af kaffe/kage. Overskuddet går til, at man på ny kan afholde fastelavn.
Det var en stor succes, hvorfor vi håber at kunne gøre det igen i 2024.
I forhold til antennemasten, så er den kommet op ud for Bryndumvej 191. Det er dog pt kun et enkelt teleselskab, som har valgt at benytte masten, hvorfor ikke alle oplever at have fået bedre forbindelse. Personligt kan jeg kun opfordre til, at man får wi-fi-opkald slået til på sin telefon.
Rundkørslen i Tarp.
Lokalrådet er stadig i dialog med kommunen omkring rundkørslen/lyskrydset. Der er Åstedsforretning for ekspropriation i forbindelse med ombygningen og det er mandag d. 27 og onsdag d. 29. november 2023. For nærmere, så kontakt undertegnede.
Høring vedr. nye busruter.
Kommunens nye busplan er lagt ud til høring. Der er lagt op til, at der slet ikke er offentlig transport igennem Bryndum. Vester Nebel mister deres forbindelse med lokalområdet og bliver ledt via Andrup til Esbjerg. Det er Borgerforenings, Bryndum Lokalråd og Vester Nebels lokalråd helt uacceptabelt. Der er skrevet klager fra alle til kommunen. Så håber vi på at blive hørt!!
Link på vores facebookside, såfremt man personligt vil komme med et høringssvar. Jo flere, jo bedre.
Efter formandens beretning var der spørgsmål og kommentarer til busruterne og den igangværende høring. Der blev opfordret til at klage via Borger.dk for at bevare busrute gennem Bryndum.
3. Fremlæggelse af regnskab.
Kassereren fremlagde regnskabet og dette blev godkendt uden bemærkninger fra forsamlingen.
4. Valg af bestyrelse og suppleanter
På valg var:
Jeppe Holm – genvalgt
Thomas Thyssen – genvalgt
Mogens Brandhøj – genvalgt
5. Valg af revisor:
Finn Pedersen genvalgt, Ole Rasmussen var ikke til stede, men spørges til genvalg. Det blev enstemmigt godkendt af forsamlingen, at hvis Ole ikke genvælges, at 1 revisor er tilstrækkeligt til revision.
6. Indkomne forslag
Ingen
7. Eventuelt.
Claus Holm orienterede omkring samtale med teleselskaber vedr. antennemasten.
Tale om søen nord for Bryndum. Forslag om der kan opstilles skraldespand til hundeefterladenskaber, da man oplever, at der ikke bliver samlet op efter alle hunde.
————
Tak for fremmødet og de gode samtaler.
Bryndum Borgerforening.